Undersøgelse: Elevernes og undervisernes holdninger & behov

Læsevejlederne på ZBC har ønsket at have kvalificerede data som grundlag for deres argumentation overfor fagkollegaerne og for at vælge rette vedkommende nye værktøjer.

Til dette formål har man gennemført en spørgeskemaundersøgelse på grundforløbene “strøm, styring & it”, “mad til mennesker”, samt på 2 handelsskolernes grundforløb.

Spørgeskemaundersøgelse

Projektet har arbejdet med undersøgelsen af elever såvel som lærere. Undersøgelsesresultaterne har været grundlag for den videre udvikling:

Undersøgelsen blev gennemført i løbet af vinter 2013/12014.

Resultater & konklusioner

Projektet har indsamlet både kvantitative og kvalitative data for at opnå dybdegående viden. Resultaterne sammendrager både lærer- og elevbesvarelser: Download udførlige resultater.

Eleverne giver udtryk for at læsning og skrivning er et problem, som kan få dem til at droppe uddannelsen. Alle elever efterlyser en sammenhæng mellem teori og praksis.

Drengene
vender problemet indad; det er et personligt problem, som de selv skal gøre noget ved.

Pigerne er bedre til at spørge, når de ikke forstår, og de er bedre til at bruge deres medstuderende til sparring. De har ikke overvejet at lærerne kunne hjælpe dem og for eksempel gøre materialet mere læsevenligt, så de ser ikke læreren som en ressourceperson.

Lærernes tilgang, opdelt på køn
De mandlige lærere mener ikke at læsning og skrivning er noget, som de skal hjælpe eleven med. Hvis eleven ikke forstår, skal der læses igen. Man vil gerne have mere viden om læsning og skrivning, så man selv vil være i stand til at tilrette de egne materialer, men også at det kan være svært at få tid til det. Læsevejlederen skal altså helst “ikke skal komme for tæt på”.

De kvindelige lærere
ønsker mere viden om læsning og skrivning, gerne i tæt samarbejde med læsevejlederen. De sætter sig sammen med eleven og hjælper, så godt de kan. Man bruger allerede læsevejlederne, når der er en elev som har vanskeligt ved det faglige. Men de kvindelige lærere føler sig ikke klædt på til at kunne hjælpe gråzoneeleverne. Man ønsker en tæt sparring med læsevejlederen.

Forskelle mellem de tekniske uddannelser og de merkantile uddannelser skyldes formodentligt lærernes forudsætninger såsom uddannelse og tilgang til emnet.

Konsekvenser for det videre arbejde
Sammenlagt er der klart forskel på de mandlige og kvindelige læreres ønsker for arbejdet med læsning og skrivning, og der er ligeledes forskel på kulturer og arbejdsformer. Disse forskelle tager læsevejlederne højde for i det videre arbejde med implementering af læsevejlederfunktionen på ZBC:

  • 2 workshops tager udgangspunkt i lærernes hverdag, dvs. med eksempler herfra, samt deres egne bøger og opgaver. Det er vigtigt, at der skabes ejerskab og lærerne arbejder aktivt med læsning og skrivning.
    Arbejdsformen er grupper og par. Via kendskab til forskellighederne skal der ændres på indgroede arbejdsformer og skabes udvikling. Lærerne skal debattere og coache hinanden, med læsevejlederne som vejledere og observatører.
    Efter hver workshop bedes deltagerne udfylde et refleksionsskema.
  • Der inviteres en lærer med kendskab til, hvad læsevejlederen kan bruges til. Læreren skal fortælle om en elev, der var dumpet til eksamen, men som endte med at bestå, da læsevejlederen havde guidet læreren i, hvordan man udarbejder skriftligt materiale.
  • Samtidigt introduceres til, hvad der rent faktisk kræves for at læse og skrive: “At knække koden!”
  • Der oprettes en værktøjskasse, da lærerne har behov for mere systematik ift. at anvende metoder til forklaringer, udvælgelse, udvikling og anvendelse af materialer, vejledning og feedback.