Det nye nationale screeningsværktøj

Jan. 2015: Testen er færdigudviklet og i drift. Følgende beskriver værktøjet:

4 kompetenceområder

Screeningsværktøjet afdækker som oprindeligt planlagt, elevens færdigheder inden for Læsning, Skrivning og Lytning (samt Tale) i forhold til den europæiske referencerammes niveau B2. Den enkelte indgang/uddannelse kan selv fastlægge adgangsniveauer i forhold til denne måling. Der afdækkes det nødvendige bedst muligt med færrest mulige testopgaver og netop det, der efterfølgende kan gøres noget ved – altså det skolen kan handle på det.

På bare 36 minutter gennemfører den potentielle EUD-elev screeningstesten, som identificerer elevens læse-, lytte- og skrivekompetencer. Et væsentligt supplement til den objektivt scorbare screening er den optionelle frie skriftlige del, som kræver evaluering af en dansklærer eller læsevejleder.

Kvalitetsgruppen bag udviklingen havde vurderet, at Talefærdighederne alene kunne afklares ved en selvvurdering, hvorfor det besluttedes at lade dette område teste gennem den selvevaluering, som er knyttet til B2. Vurdering af elevens mundtlige kompetencer, kan derfor dels foregå ved selvevaluering og dels finde sted i forbindelse med erhvervs- og studievejlederens indslusningssamtale med eleven.

Let forståelige Testresultater

Testresultaterne samles i en række operationelle kompetencespind, oversigter over scorer og adgang til detaljerede besvarelser. Screeningen bidrager til elevens, faglærerens, studievejlederens, dansklærerens, læsevejlederens og skolens viden og dermed handlingsberedskab.

”Synes det er meget nemt at arbejde med. Let og overskueligt for læreren. Og eleverne behøver ikke nogen lang gennemgang af hvad de skal – de kan selv bare gå i gang.” (CPH West, citat fra testfasen)

Målgrupper for screeningsværktøjet

Sprogscreeningsværktøjet skulle kunne anvendes i forbindelse med erhvervsuddannelsernes forskellige indgange til at afdække undervisningsmæssige udfordringer i forhold til relevante førfaglige ord og begreber (gråzonesprog) i relation til faglig læsning og skrivning. I første omgang skulle værktøjet dække 4 ud af de i alt daværende 12 indgange.

Der er udviklet 4 adskilte og målrettede test af gråzoneord ift. hhv. SOSU, den merkantile indgang, bygge og anlæg samt køkken og kantine.

Opfølgning på testresultater

Der er udviklet modeller til opfølgning på sprogscreeningsværktøjets resultater.
Til det formål er der udarbejdet en vejledning til tolkning af og handling på baggrund af screeningsresultaterne.

Vejledningen er tilgængelig på materialesitet. 

Desuden trækker projektet på de mange bidrag, der er udviklet i Bedre faglig læsning og skrivnings øvrige delprojekter.

Endelig bliver screeningsværktøjet en integreret del af ”Den sproglige dimension / projekt Gråzonesprog”, som er et undervisningsministerielt projekt rettet mod i første omgang 13 erhvervsskoler (2015).