Om læsepraksis på Marienlyst

Daglig praksis

Produktionsskolen løser en afklarende og uddannelsesforberedende opgave for de omtrent 100 unge, man i kortere eller længerevarende perioder har hvert år.

Elever på produktionshøjskolen Marienlyst kan have en uddannelsesfjern baggrund og måske direkte modstand mod undervisning og skolekultur. Marienlyst forsøger at inkludere og motivere eleverne via en anvendelsesorienteret tilgang. Derfor forsøger man at undgå “skoleudtryk” eller på anden vis at fremstå “skoleagtig”. Eleverne kan vælge blandt 6 praktisk orienterede linjer, heriblandt skibsbygning, kok, og anlægsarbejde.

Synlige læringsmål

Samtidigt er det Marienlysts formål at klargøre de unge til at kunne indgå i det danske samfund og at blive afklaret ift. uddannelse. Det indebærer også at kunne forholde sig til kompetencemål. Man synliggør de faglige læringsmål i værkstedsfagene på en tavle. Sammen med eleverne vurderes de unges udvikling jævnligt på 3 niveauer (nybegynder, øvet, kompetent) og kendetegner dem via kulørte prikker.

 

Læsning og skrivning

Læsning og skrivning er i videst muligt omfang integreret i værkstedsarbejdet. Her lærer de unge at bruge sprog i forhold til de praktiske opgaver, som de løser. Det samme gælder matematik, der omsættes til beregninger ift. konstruktioner, indkøb, tidsforbrug, etc. Undervisere med kompetencer i almen undervisning indgår som “værkstedsformidlere”.

Man får de unge til at nærme sig litteratur ved at gøre fagbøger, manualer og tegninger fysisk tilgængelige.

Fx ved at have dem liggende fremme i værkstederne eller ved at tage dem frem, når et emne kræver faglig uddybning. Med tiden opsøger eleverne selv materialerne.

Med projektets nye tiltag på skolen vil man inddrage elevernes egne medier til at støtte dette formål – fx billeder via smartphone, lydoptagelser, søgefunktioner, lommeregner, etc.