Effekt på faglærere og elever

Faglærerkurserne gennemføres på hele skolen. De første erfaringer er ordentlig positive. En case fra autoområdet (april 2014) gengiver tendensen.

Elevernes forudsætninger

Bent Andersen er autofaglærer. Hans elever er typisk mellem 16 og 21 år gamle, og holdstørrelserne varierer mellem 14-20 deltagere.

”De unges læse- og skriveevner er gennem de sidste 5 år blevet ringere. Og de mangler erfaringer. Før i tiden har de altid selv skruet i deres knallerter eller i gamle biler.” Begrundelsen for at tage uddannelsen er if. Bent typisk: ”Det må være spændende, og jeg har interesse for biler” – dog ofte uden indsigt i, hvad faget kræver.

Sammenlagt mener Bent, at det betyder, at eleverne har svært ved at forstå skriftlige opgaver og fagudtryk: Man kan ikke forvente, at de unge kender en stjernegaffelnøgle, de 4 takter eller bare hvilken vej man skal skrue en skrue for at løsne den. Faktisk mener han, at ca. en fjerdedel af eleverne har betydelige vanskeligheder.

Nye værktøjer til ny undervisning

Men nu har Bent og hans fagkolleger fået værktøjer til at komme de unges behov i møde. Skolens læsevejleder, Jane Kaae, har sat fokus på at udpege de svære ord.

Bent har lært at formidle mere elevvenligt – med kortere ord, kortere sætninger, udarbejder præsentationer med mindre tekstindhold og mere grafik. Han ”oversætter” nu fagudtrykkene til ”nordjysk”, hvor fx en katalysator bliver til ”en der renser luften”.

Bent er begyndt at omlægge sin undervisning. Tidligere skulle eleverne lytte til oplæg i op til 1½ time. Nu holder han kortere oplæg suppleret med mange små praktiske opgaver. Han bruger også mere it og videoklip. Da erfaringerne har vist, at de unge ikke læser derhjemme, bruger han nu før-under-efter-metoden. De unge læser fx tre sider i undervisningen. Derefter finder de i grupper ud af de ord, som de ikke forstod. Bent gennemgår så teksten. På tavlen forklares ordene og streges ud efterhånden.

Effekten på eleverne

Her tre uger efter kurset er Bent overrasket over ”at der skal så lidt til”. De første evalueringer med de unge bekræfter, at de lærer bedre på den nye måde: ”Vi forstår nu de der svære ord.”

Bent håber, at man sammenlagt opnår større motivation og dermed øget gennemførelse. Tidligere var det sproglige område forsømt: ”Man har bare kørt derudad”. Nu er forandringsprocessen begyndt, men har også vist nogle nye behov. Bent ønsker fx, at de kunne være to lærere til undervisningen af de læsesvage unge og generelt få mere tid til at revidere undervisningsmaterialerne!

Relationer og gensidig respekt er vigtige

Læsevejlederen tilføjer, at gode personlige relationer mellem hende og faglærerne også spiller ind. En gensidig forståelse og respekt for hinandens arbejdsområder letter den samlede integration af sproglige aspekter i den faglige undervisning.